Sildebensflet og et fantastisk break fra kælderlivet

… Og så sad vi lige der i søndags med en kop kaffe og kiggede på hinanden og sagde: nå men øh, hvad skal vi så lave? Hvad mon andre laver, når de har fri? Altså normale familier, der ikke har gang i så skørt et projekt som vores.

Sagen er, at vi er rykket op i lyset…en form for lånt lys, er det vist. Vores meget søde og gæstfri naboer har nemlig tilbudt, at vi kan bo i deres villalejlighed, mens de selv er på ferie. Og helt uden skam i livet har vi takket ja. Tror måske, at det bliver redningskransen, der får os ind på land – to uger i lækre omgivelser, hvor vi rent faktisk har plads omkring os og får blik for alt det, der venter os om ganske få uger.

Sjovt nok er vores lånte lejlighed indrettet med proportioner, der minder meget om dem i vores hus, så vi sidder faktisk bare ved spisebordet i et stort køkkenalrum og suger til os af alt det, vi savner lige nu. Motivationen kan jo næsten ikke blive større, når man opholder sig i en meget fin og nyrenoveret lejlighed – og i øvrigt kan kigge over på sit eget hus! Tænk så meget god karma, der blev sendt ud i verden i form af denne first world-nødhjælpspakke til vores lille familie, som de jo knap nok kender.

Heldigvis giver det også noget overskud, så Axel har faktisk fået lagt næsten hele gulvet i underetagen i denne uge – altså når man ser bort fra alle de små afsluttende træstumper, der mangler langs væggene, og som ifølge min meget trætte gulvmand med helt fladmaste knæbeskyttere, lim-indsmurte arme og ømme balder bliver puslespillets svendeprøve. Vist både på tid og tålmodighed..

Men målet er jo lige foran os – i næste uge leveres både trappe (og så kan der lægges gulv ovenpå) og fronte til køkkenet, så med lidt rygvind er gulvet måske færdigt i uge 7, hvor gulvmanden, der skal lave slutfinish pt. er booket til. Og så tror jeg da nok lige, at vi skal på dagslangt ophold i Ikea for at få købt selve indmaden til køkkenet, som vi satser på er lagervare…

Glemte helt at sige, at husets øjebæ – containeren, der har stået i indkørslen siden august, nu er VÆK! Og at haven er totalt clean for skrot og byggeaffald takket være den energiske svigerfar, som over 3 dage gik amok med en skraldesæk på nakken (og et tip, der hermed gives videre: man kan faktisk få en kilopris for sit metalskrot: nedløbsrør, jerndragere, ledninger, batterier mv., så i stedet for at smide det på losseren, kørte svigerfar med trailer til skrothandleren og indkasserede en 500-lap).

Jamen, what’s not to like – sådan alt i alt?