Så tæt på målstregen, men vi kommer vist til at kravle over …

En længe ventet vinterferie blev lige lidt anderledes end planlagt: vi skulle have været i total arbejdslejr, Axel på loftet og mig på jobbet og derudover med planlægning af indflytning, ikea-køb osv.

Ungerne var nemlig deporteret til Jylland til hovedattraktionerne: farmors leverpostej og leos legeland. Men arbejdslejr blev det kun til for Axel, da jeg allerede i sidste uge lagde mig med noget, jeg først troede var influenza, men som siden blev til lungebetændelse … og det er da godt nok lige en del år siden, jeg har været så dårlig, så Axel måtte agere kombineret handyman og husfar. Men det giver da i hvert fald plads og ro til en del tanker, når først panodilerne virker.

Tiden er fyldt med to modsatrettede følelser – forventningens glæde, der bobler, for indflytningen ovenpå er lige om hjørnet (det har vi sagt længe, men nu begynder vi da at tro på det) – og samtidig en lille bitte frustration over at konstatere, at den skid langtfra er slået endnu = det bestemt ikke bliver et færdigt hus, vi flytter ind i. Det kan fungere, men Axel kommer til at bruge de næste mange måneder på at gøre det HELT færdigt.

Man går nok altid og forestiller sig, at man flytter direkte ind i det, jeg kalder pudefasen – altså hvor energien kan kanaliseres over i at få valgt de rigtige småting og sat dem pænt sammen. Hvor skal yndlingsbilledet hænge, hvad med lamperne og er den stol egentlig pænere i det andet hjørne? Alt sammen en fantastisk fase…som er guleroden for enden af tunnellen, eller hm…noget i den stil.

Men faktum er, at når vi flytter ind ovenpå er der:

Ikke noget køkken
Ikke gulvvarme og ventilationssystem sat til
ikke nogen døre – jo, heldigvis en hoveddør med krakeleret glas i ruden
Ikke nogen entré, andet end i allermest rå stil
Ingen skabe/opbevaring overhovedet (goddaw flyttekasser i alle hjørner)

Ikke noget bad på førstesal (se rummet ovenfor), og det kommer der nok heller ikke lige med det vuns.
Ikke nogen væg under trappen, hvilket giver et let rustikt look til vores kælderdør, som er delvist gemt bag en gipsplade.

…Det meste fordi, det er noget, vi har valgt selv at deale med pga. økonomien. Det vi i jo stedet kan tilbyde (os selv) er tid og tålmodighed, hvoraf sidstnævnte dog hænger i lige så løse tråde som den 6-åriges tandsæt pt.

MEN man lærer jo at blive taknemmelig for meget mindre – som f.eks.

Der ER to store drengeværelser, som ligefrem kalder på at blive fyldt op med pladskrævende legetøj som racerbane, flexitrax-bane og særskilt “legobord” – alt det, som pt. befinder sig på vores lager.

Der ER et soveværelse med plads til, at begge parter kan slå benene ud over sengekanten, og hvor vi kan få vores større seng ind…og måske få vores tøj ud af ikea-kasserne og op at hænge (hvis vi køber et tøjstativ mere) Vi har fået malet en farve, der totalt skifter efter lyset udenfor, så jeg det er svært at sige, om den er mørkegrå, blå eller lidt lilla.

Der ER et badeværelse med dejlig varmt vand, godt nok uden dør, men med et stribet badeforhæng, og det er vel bare sådan lidt ….asiatisk barfods-stil.
Der ER et gulv og pæne hvide vægge…
Og det er jo ikke sådan, at vi skal leve uden hjemmelavet mad, indtil det nye køkken er sat op (hvilket jeg har hørt flere sige kan tage ca, 40 (!!) timer) – vi går jo bare i kælderen.

Status er således: Axel var på arbejde i Jylland hele sidste uge (6), og alt byggeri stod derfor stille. Men ved siden af sit job som syge-oppasser, har han da i denne uge formået at lægge næsten hele gulvet på førstesalen – han har virkelig ondt i r…sådan helt bogstaveligt. Han siger, det føles som at lave squats dagen lang ….eller sådan lidt som den der fornemmelse efter tredjedagen på ski – minus afterskibaren til at dulme det hele! Men for pokker da, det gulv er altså hele ventetiden og diverse muskelsmerter værd…at se, hvordan det flyder fra rum til rum, er bare en kæmpe fryd for øjet.

I næste uge skal han forhåbentlig i gang med den afsluttende gulvbehandling, som også bliver noget af en omgang, men dog en sidste stor omgang, ik? Indtil da har børnene lånt et stykke gulv til noget af det legetøj, der fylder lidt mere …og ja, der bliver leget utrolig meget med nogle “lastbiler, der kører med byggematerialer”.

Og så skulle jeg bare lige hilse at sige, at i dét øjeblik, lakken er tør, ruller den ægte full size flyttebil ind med alt det, vi tripper for at pakke ud.