IMG_8021
26. april 2017

Så nåede vi til noget af det sjove

Da vi trissede rundt nede i kælderen i den laaaaange vinter, lagde vi masser af planer for, hvordan huset skulle indrettes, når vi engang var kommet så langt. Og hurtigt stod det klart, at børnenes værelser selvfølgelig havde nærmest førsteprioritet – de to drenge har virkelig klemt balderne sammen nede i kælderen, nok uden at de selv har været særligt bevidste om det, men vi synes, de har klaret de trange forhold superflot. De blev da også utrolig glade over bare at få hver deres værelse – og i det hele taget er (små) børn jo taknemmelige, så det er helt sikkert OGSÅ morens (og lidt farens) behov, der har været i spil i den lille styling og ombygning, vi viser i dag.

Nu er det jo sådan, at intet projekt her på matriklen føres ud i livet uden at være tegnet detaljeret op på computer, ind imellem sågar i 3D, men Sigurds ombyggede seng var jo blot et “hyggeprojekt”, så far og søn kastede sig over noget så gammeldags som en håndtegnet skitse.

IMG_8022

I påsken blev den jævnt kedelige Ikea-seng så forvandlet til en sej jeep bygget af forhåndenværende materialer (ja, det er så endnu en begrundelse for aldrig at smide noget ud, vil Axel helt sikkert mene her) og malet af børnene selv.

IMG_8010

Den omkringhængende “jungle”, som jeepen fragter sin lille passager rundt i, består af wallstickers, købt på en engelsk webshop.

IMG_8013

Drengene hyggede sig med at få bygget bilen, og Axel syntes, det var rart med et “overskueligt” projekt, som han kaldte det, haha. Lygterne er ægte billygter, og “grillen” er fundet i en genbrugsforretning. Sørme om ikke også Axel lige havde et sidespejl liggende fra et loppemarked – det var oprindeligt tænkt på badeværelset, men nu har det da fået nyt liv. Et Spiderman-nummerplade med navn på havde vi faktisk også i gemmerne, utroligt nok!

…Skulle nogen af jer have lyst til at bygge noget lignende, har vi en Ikea-seng fra lillebror (helt magen til) til salg. Han kunne nemlig ikke leve uden at få sig en høj seng med hule under …

Dorte Mosbæk

View all post by .