Den allerbedste dag i haven

Lørdag aften kom vi tilbage til vores svale kælder efter en dejlig ferie i både Grækenland og Nordjylland, og der var heldigvis stor gensynsglæde for både store og små.

Og ja, dagen i går var bare en af dem, der forhåbentlig klistrer sig godt og grundigt fast på den indvendige side af hovedet og bliver siddende til mørkere og vådere tider. Vi vågnede til høj sol (selv om den gemmer sig godt for os, når vi står nede i kælderen) og kunne for første gang spise morgenmad udenfor.

Ungerne kastede sig herefter begejstrede over deres bedrollers med lego og fik snart hele gulvet dækket i værelset (hvorefter vi ikke hørte mere til dem), og Axel kastede sig med næsten lige så stor iver over vores nye batteri-drevne plæneklipper. Imens satte jeg trumf på de klassiske kønsroller – fik sorteret og vasket læssevis af vasketøj, som jeg hang op i solen i haven og endda nød det helt vildt imens.

Jeg nænnede ikke at stoppe manden, selv om det var over 30 grader, da han bagefter gik i gang med den elektriske hækklipper og fik ligusteren trimmet. Meget effektivt – men det bedste af det hele var, at jeg bare følte mig SÅ hjemme i den dejlige have, mens vi gik der og ordnede. De pæne bede og træer – alt badet i sol og lidt fuglefløjt og børnegrin i baggrunden.

Flere af vores nye naboer har påpeget, at vi overtog gadens vel nok mest velplejede og snorlige have (jeg tror faktisk, at de tidligere ejere også rev de 10 cm jord UDEN for hækken), og vi har skyndt os at sige, at det bliver den helt sikkert ikke ved med at være, men jeg ved nu alligevel ikke helt … Axel gik lidt bonzai-bananas med sin klippe-gadget og fik skåret diverse vidtgroede buske til i flot facon og begyndte endda at snakke vel rigeligt om andre beskæringer. Ja ja, ham om det, for det vigtigste er, at vi har overtaget en dejlig have, hvor man kun skal hygge-arbejde (ja, den beskrivelse deler manden nok ikke helt…)

Da det blev eftermiddag, tog ungerne bassin og en vandbane frem, og jeg fik mig en lille slapper på langs under parasollen med en hjemmelavet græsk-inspireret espresso freddo. Og da grillen til sidst blev tændt, og vi spiste kyllingespyd og koldskål fra karton under pavillonen, var dagen virkelig fuldendt trods en stor håndholdt opvask og en masse klamme dræbersnegle på græsplænen.

Men hvorfor skriver jeg ikke noget mere om selve byggeriet – ja, som gættet er der sket 0 = ZERO!! Nu tæller vi i den grad ned til håndværkernes indtog, tænk at man kan glæde sig sådan til at få støv om ørerne, men jeg er bare blevet SÅ utålmodig efter at der SKER noget, så vi kan få konkretiseret de mange ideer til indretning. Så tømrer-Søren, hvis du læser med her, synes jeg, at I skal tage tidligere hjem fra Italien, det er alligevel alt for varmt dernede – og jeg giver en lækker iskaffe, hvis I begynder i næste uge i stedet for om to…